Tegneserier
  Bøger
  Magasiner
 
 
 
 
 

Henrik Rehr: Sankt Kain 1: "Stenkorset"
På gaden mandag den 1. november

Henrik Rehr er tilbage med Stenkorset, en grum historie fra den vindomsuste nordatlantiske ø Sankt Kain.

Den tidligere smugler Benedikt Fischer har slået sig ned i Abelsfred på den isolerede ø Sankt Kain..

Efter et omflakkende liv på søen rækker Benedikts ambitioner nu kun til at hænge på det lokale værtshus. Indtil fortiden hjemsøger ham...

Henrik Rehr har i årevis været interesseret i at fortælle en sømandshistorie og fortæller om inspirationen til Sankt Kain:
"Min bedstefar og senere min far var skibsprovianteringsforhandlere på Odense Havn. Som trafikken i havnen blev mere og mere sporadisk, solgte min far firmaet til konkurrenten. Men minderne fra den brostensbelagte havn og besøgende på skibene har altid stået knivskarpt i min hukommelse. Især husker jeg et par af stenfiskerkaptajnerne som en pudsig blanding af noget eksotisk og samtidigt utroligt jordnært. Havnefogeden, der i sin fritid malede langtfra uefne motiver fra havnen, var også et menneske, der gjorde stort indtryk på mig som lille purk.
Min mor arbejdede i mange år i restaurationsbranchen i Odense, bl.a. som forpagter af frokostrestauranten Christian Firtal. Jeg har altid fundet stamværtshusmiljøets ægte kammeratlige jovialitet blandet med understrømmen af ensomhed og snigende alkoholisme fascinerende."

 
Peter Snejbjerg, Dan Abnett, Steve White og John Tomlinson: De underjordiske

På gaden mandag den 1. november

Forlaget Fahrenheit præsenterer den internationalt kendte danske serieskaber Peter Snejbergs gysertegneserie De underjordiske.
Tegneserien betød for alvor, at de store amerikanske forlag fik øjnene op for Peter Snejbjergs grafiske talent, da Forlaget Dark Horse Comics udsendte serien på engelsk i 1997.

 
Peter Snejbjerg har altid været tiltrukket af det uhyggelige:
"Min fascination af gysere tror jeg grunder i, at jeg er en vaskeægte tøsedreng! Mit første Gru-blad (hedengangent legendarisk dansk gyserhæfte, der udkom i 70'erne) gjorde et traumatisk indtryk på mig, som jeg siden har forsøgt at bearbejde..."
 
 
Deltag i konkurrence og vind En lodden affære
I samarbejde med den landsdækkende gratisavis Urban udlodder Forlaget Fahrenheit 20 eksemplarer af En lodden affære.

Det sker i en konkurrence, som afholdes i Urban tirsdag den 12. oktober og torsdag den 14. oktober. Avisen kan fås gratis på alle landets togstationer samt en lang række offentlige steder.
Forlaget Fahrenheit har netop udsendt de 366 bedste af striberne fra Darby Conleys serie, en af de sidste års mest populære amerikanske avisserier.

Ved at sende en mail til Urban med svaret på et enkelt spørgsmål om tegneserien deltager man i lodtrækningen om et frieksemplar af albummet.
 

På vej: En lodden affære, Alfa, Sepp & Stick og
lær-selv-at-tegne manga


Til oktober udsendes:
Darby Conley: En lodden affære
Jan Kjær: Manga - 20 tips + tricks
Jan Kjær & Ingo Milton: Alfa, Sepp & Stick: "Cyberzombien fra Subkælderen"

 

 

 
Fahrenheit udgiver en samling med de bedste striber fra Darby Conleys avisserie En lodden affære, der bringes i over 500 dagblade verden over og herhjemme i den landsdækkende gratisavis Urban.

Manga - japanske tegneserier - er en af tidens store læseinteresser blandt unge. Manga - 20 tips & tricks viser hvordan man selv kan lave sin egen manga.

Fahrenheit udgiver Alfa, Sepp & Stick der oprindeligt blev trykt i det dansk-producerede serieblad Kurt Dunder og Kompagni. Nu får du endelig den spændende afslutning!
 

Nyhedsarkiv
2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2006-8, 2005, 1. halvår 2004, 2003

 
 
bundv   bundh

Kvinden
Oscar K og Rasmus Bregnhøi
Kvinden der ikke kunne huske

Gavrilo Princip
Henrik Rehr
Gavrilo Princip

Romeren

Lasse Holm
Romeren

Desertør
Halfdan Pisket:
Desertør