og skider og læser på væggen. Sådan nogle lokumsdigte kommer lige fra hjertet, selvom det meste selvfølgelig er crap. Og jeg var meget påvirket af rockmusik, så det forekom mig meningsløst at skrive det på dansk.
Kan du fortælle lidt om "King Nothing"s tilblivelsesproces?
Jeg har jo først lavet historien, og siden skrevet den om til versform. Det er i virkeligheden ikke så mærkeligt. Jeg har lavet skitser, tegnet og brugt fotos, og siden hen bearbejdet fotos og tegninger i computeren. Jeg har layoutet tekst og billeder sammen med farver og tekstur, for at opnå et helhedsudtryk. Og så har jeg lavet det i bredformat for at få det mere cinemascope-agtigt.
Det må have været ethvert repro-firmas mareridt at lave det her?
Nej, for det er fire-farve tryk. Jeg har selv leveret det færdige materiale digitalt. Det har ikke været så dyrt, som det ser ud.
Hvordan skal man finde den i boghandelerne, når hele omslaget er sort?
Nå, jeg kan se, at du ikke har fået det klistermærke, der skal sidde på. Det er sådan et rundt et med en mand på.
Men så kan man stadig ikke se, hvad det er?
Så kan man jo åbne bogen. Jeg kunne jo ligeså godt køre den helt ud. Der er også lavet pladeomslag, hvor der ikke er noget på.
Men det er jo for folk, der er kendte i forvejen! Med sådan et ynkeligt lille medie som tegneserier skulle man jo virkelig lave vilde omslag, der lokker folk til!
Næ, så kan man da netop lige så godt lave det man vil - der er alligevel ingen, der interesserer sig for det. Altså, det med respekt og anerkendelse for tegneseriemediet er jo fint nok, men det er jo ikke det, det handler om. Vi ville jo lave vores ting alligevel. Vi ved ikke, hvad folk vil sige om 200 år, når de hiver alt det dér gamle kunstlort frem. Maleren Vermeer ses jo f.eks. i dag som noget virkeligt fint, men dengang han levede, var han ingen stor succes. Vi ved jo også godt alle sammen, at meget af det, der i dag bliver udråbt til stor kunst, i virkeligheden er varm luft.
Det her er jo ellers meget kunst-agtigt at se på. Er der overhovedet en historie?
Selvfølgelig er der en historie. Den handler om en mand, der tilfældigvis får et nyt hjerte og en ny hjerne, og så får han overnaturlige evner og bliver meget populær. Hvilket han i virkeligheden ikke bryder sig særligt meget om. Det handler meget om identitet. Det skal lidt være en opdagelsrejse, ellers kan det jo være ligemeget. Jeg skal da aktiveres, når jeg ser en god film eller et godt billede, om det så er pop eller avantgarde. Jeg skal gribes ind i det.
Hvor kommer tegneserieskaberen Ib Kjeldsmark fra?
Jeg kommer fra Jylland [latter]. Det var igennem mit ophold i Paris, at jeg igen begyndte at interessere mig for at lave tegneserier. Det har altid interesseret mig, men fra jeg blev tyve til jeg var i midten af tyverne, var tegneserier ligesom passe for mig. Det var nærmest et bevidst fravalg. Vi var en del udlændinge på skolen i Paris, og jeg kom så via nogle af dem til at være med til at lave et lille tegneseriehæfte, der hed "Spunk", som vi selv kopierede, og det blev solgt i forskellige butikker.
Men hvad er "King Nothing" egentlig? Er det en tegneserie, poesi eller en kunstbog eller hvad?
Det er 100% en tegneserie! På engelsk har de et dejligt ord for tegneseriealbum: "graphic novel". Og det her er en "graphic novel". Rolling Stones er rockmusik, men det er Kraftwerk også! Altså det er jo ikke, fordi der er noget galt med Asterix. Men der er noget forkert i, at når man taler om tegneserier, så ser folk stadig de der kartoffelnæser for sig. Tegneserier er, ligesom rockmusik, en slags kunstnerisk horeunge, der aldrig rigtigt bliver accepteret. I Frankrig er det jo anderledes. Hvis du møder én i en bar og fortæller du laver tegneserier, så får du virkelig respekt.
Er det ikke fordi, man tjener penge på det? Er det ikke det, der giver respekten?
Det lyder måske som en floskel, men jeg tror generelt, der er mere seriøsitet i Frankrig og Tyskland. Der er ikke rigtigt den samme tryghed og slaphed. Det er på en måde mere komfortabelt herhjemme. Det giver en slags mental dovenskab. Hvis tegneserien gror i skyggen af alt det finkulturelle, så er det sikkert udmærket. Altså hvis det finkulturelle er det, som Berlingske Tidendes anmeldere synes er fint og flot ? fint, lad dem mene det. Det der holder, det holder. Det skal tiden nok afgøre. Da kunstnerne lavede pop art i 60'erne, der var de jo også til grin. De fleste nye tegneserieudgivelser synes jeg ikke er særligt fede, det er sådan børneunderholdning. Asterix er da virkelig god og stor kunst, men for mig er det bare for børn. Men voksentegneserier skal på den anden side heller ikke nødvendigvis være sådan noget med lange mærkelige digte, man ikke kan forstå.
Kan folk forstå "King Nothing", eller er det ment som et visuelt eksperiment?
Jeg har prøvet at arbejde meget med modsætninger. Det skulle ikke bare være sådan et æstetisk trip. Jeg eksperimenterer selvfølgelig meget, men ikke for at folk skal tænke "nå, nu skal det være mærkeligt." Jeg har samtidig forsøgt at gøre tingene så klare som overhovedet muligt. Der er blanding af raffinement, men også noget lettere primitivt. Det er nemt nok at lave noget der er helt traditionelt, og det er også nemt nok at eksperimentere. At tage 100 ark papir og stå og splatte dem til med alt muligt, det kan enhver idiot gøre. Det at noget er et eksperiment, jamen det er jo er ikke et argument. Det er jo et færdigt værk der ligger, og eksperimentet er jo en del af arbejdet, men det er ikke et mål i sig selv.
Man kan godt høre, du har gået i kunstskole!
Man kan jo ikke lære alt på designskolen. Det man lærer mest af, er primært at gå sammen med 20-25 andre egoistiske, selvcentrerede og fede typer. I min klasse var vi i hvert fald 15-16 folk, der syntes, at vi var de fedeste i verden. Man lærer helt klart at stille nogle spørgsmål til det man laver.
Du snakker en del om musik og kunstverdenen. Hvordan placerer du dig i forhold til tegneserieverdenen?
Tegneserier er jo også kunst. Jeg kan bare ikke lide ordet kunst, det er sådan lidt irriterende. Er der en tegneserietegner, jeg har knyttet mig til, så er det Rune Kidde, især hans tidlige ting. Han var fandenivoldsk og progressiv. Jeg prøver jo også at være progressiv på min egen måde.
Men hvor Rune Kidde bare tegnede, så har du jo forfinet udtrykket. "King Nothing" er jo pisseflot rent grafisk. Men altså, jeg fattede ikke en bjælde af historien. Jeg var sådan set overbevist om, at der lå en hel masse nedenunder!
Der er kun hvidt papir nedenunder. I virkeligheden er det meget enkelt.
|
