Sex, løgn og dovenskab
 

Fantasien kører på friløb I Thomas Nøhrs "Ane Uhraad & Co." Et album, som han forsikrer er hans debut. Trods hans mangeårige karierre som lovende talent. Et album fuld af nymfomaner, nossefår, bamser, rumvæsener og fede mænd med fez. Et frådende politisk ukorrekt album. Og det er med vilje.


Af Palle Schmidt



Elefantæg 2:
"Ane Uhraad & Co."
48 sider, farver, 49,50 kr.
Isbn 87-90370-23-6

"Thomas Nøhr" - det er sådan et navn der er blevet ved med at dukke op lige siden jeg begyndte at interessere mig for tegneserier, men du har ikke rigtig udgivet noget... Hvad fanden har du egentlig gået og lavet?

Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv. Jeg synes ikke rigtigt at kunne genkalde mig de sidste 15 år.

"Ane Uhraad & Co." hedder også Elefantæg 2, og det er jo kun dit andet album?

Det er faktisk mit første album. Det hedder Elefantæg 2 fordi jeg for halvandet års tid siden producerede et lille discount-orange hæfte, der hed "Elefantæg", indeholdende lige så tåbelige historier som dette her. Og så tænkte jeg at kalde "Ane Uhraad & Co." Elefantæg nr. 2 for at gøre omverdenen frustreret over de ikke så 1'eren.

Der var da nogen, der så 1'eren?

Ja, der er 300 mennesker i verden der har set 1'eren. Det var nemlig det antal eksemplarer den blev udgivet i. Jeg tror der er 10 eksemplarer tilbage. Så jeg kan konstatere at min fan-skare består af 290 personer, hvoraf 25 er familiemedlemmer. Det er da ikke så ringe endda.

"Ane Uhraad & Co." er så i farver, og i albumformat. Er ambitionerne også større omkring det?

Narj! Altså det med at der skulle farver i, det er vel ambitiøst nok i sig selv. Jeg syntes det ville klæde det, hvor fjollet og hurtigt tegnet

det end er. Det kunne forklædes som kvalitet ved at man kom nogle pæne farver på.

De er faktisk pæne, farverne. Er de lavet på computer?

Ren computerfarvelægning.

Det er jo løgn.

Ja, det er løgn. Der er fire sider der er lavet på gammeldags manér.

Nogle af siderne ligner gamle tryksager, og andre gange rammer farverne ved siden af. Det er alt sammen med vilje, ikke?

Det er helt tilsigtet. Det ser ud som det skal, og det er jo rart.

Det er da heldigt trykkeriet ikke har rettet i det! En af de håndmalede serier hedder "Bamsetræf 1996". Der har været andre Bamsetræf, har der ikke?


Jo, det kommer sig af, at jeg jo har undervist i tegneserier på Holbæk Kunsthøjskole. Og så skulle jeg jo finde på hvordan jeg kunne underholde de små pus og beskæftige dem med opgaver, hvor de kunne få afprøvet deres spirende talenter. Og der tænkte jeg så, at "Bamsetræf" er en god fællestitel for hvadsomhelst. Og da de så sad og kæmpede med den, så kunne jeg jo lisså godt gøre det samme. Det Elefantæg 1 og 2 har til fælles er, at alle historierne er lavet på højskolen, under omstændigheder man kunne kalde "marathoner", det vil sige, at man tegner 8 sider på 8 timer. Her regner vi ikke farvelægningen med. Nogle af historierne er også siden blevet tegnet om, de var simpelthen for slatne. Det er hurtig-knaldet-af historier uden at vide hvor man ender. Og det kan man jo ligesom fornemme. Dog vil jeg lige sige, at der har været et meget veluddannet menneske inde over, som sagde at "Ane Uhraad" var ligesom udviklingshistorier og store klassiske dannelsesromaner.

Hvad betalte du ham?

Det var gratis, og det var en dame, nemlig min svigermor! Men den er god nok, jeg har selv prøvet at gå den efter i sømmene.

Øh, udviklingsroman?

Ja, der ligger en hel udviklingsroman i. Jeg har så lavet den på 12 sider. Tolstoj ville nok have brugt en 5-600.

Og han ville nok have gjort det uden bamser, der boller.


Det ville han nok. Men mange af historierne har jo en morale med at man bare skal være glad for livet og blafre så meget som muligt med sine kønsorganer.

Hvad kalder man sådan et album her egentlig?

En tegneserie, tror jeg?

Altså genren, ikke? En frådeserie?

Ja, der er jo en tendens til fråderi her, må man sige. Og i hvert fald meget fjol. Jeg holder meget af fjol. Men jeg er da også blevet spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at lave en længere historie. En hvor jeg tog det hele alvorligt, en højpandet og knasende tør historie. Jeg har da nogle idéer, men det her fjolleri passer mig bedst lige nu.

Er du ikke ved at være lidt for gammel til sådan noget pruttehumor?

Jeg er altid 14 år, der er ikke noget at gøre. Når jeg sidder på plejehjemmet, vil jeg være 14 år. Det er meget tragisk faktisk, når man som 14-årig kigger sig i spejlet og kan se man er ved at få høje tindinger og sådan noget. Og man kan ikke spille fodbold som man kunne engang.

Jeg ved du er en stor superheltenørd, det er jo også sådan lidt teenage-agtigt...

Det er sæbeoperaer, kvaliteten er frygtelig dårlig, og alligevel er det meget underholdende en gang imellem. Jeg forstår ikke min egen forkærlighed for genren. Jeg tror det er det der med at have en mytologi der ikke findes.

Er det ikke kendetegnende for al mytolologi?

Nåmen så en moderne mytologi. Vi har jo Odin og Thor og tilsvarende, som er de her fantastiske symboler på styrke, retfærdighed eller ondskab, som er gode moralske historier til børnebørnene. Det har amerikanerne ikke haft, de har nemlig ingen kultur. Den efterlod de, da de tog afsted fra Europa i sin tid. Og da de så etablerede sig, så opdagede de vel at de manglede noget, og så måtte de jo opfinde deres egen mytologi.

Nu stod vi jo lige før og kiggede på Mike Mignolas Hellboy, og du sagde gudhjælpemig at Mignola lavede nogle tynde historier! Altså hvad med dig selv, hva'?

Jamen, jeg laver nogle underholdende, tynde historier. Og så har jeg jo den fordel som Mignola og alle de andre stakler ovre i USA ikke har, at jeg må lave sex! Og det er noget der sælger! Så han er rigtig dum i snotten, hah ha!

Er det præstationsangst eller dovenskab, der har gjort at du har holdt dit store episke mesterværk tilbage fra omverdenen i alle disse år?

Jeg ved det faktisk ikke. Men jeg er frygteligt doven. Det er en kamp hver gang at få sat de streger. Medmindre nogen står med checkhæftet fremme og siger "Jeg skal bruge det om 10 minutter". Og så er det også færdigt på 10 minutter. Det er dødhårdt at lave de der lange ting. Jeg skal gøre det på et tidspunkt, for jeg har så mange idéer. Men nu må jeg lige se om det her faktisk nytter. Hvis folk synes det her album er dejligt, så kunne det jo være jeg skulle se at komme i sving.

Du har lavet noget tegnefilm?

Jeg har siddet på A-film og lavet det, der hedder "posing" - ikke at forveksle med det bodybuildere gør - hvor man tegner de indledende skitser på de faktiske baggrunde så animatoren har noget at gå efter. Fuldstændigt unødvendigt, for animatoren kan sagtens selv. Men til gengæld tjener man nogle penge. Så jeg har været med på "Hjælp, jeg er fisk", som er en stor dansk biografsucces! Og så har jeg lavet reklamearbejde i spandevis, og allehånde illustrationer til diverse inferiøre udgivelser. Så jeg har formået at skjule mit umådelige kæmpetalent for omverden - til alt held for mine med-serietegnere, der så har haft en chance!

Jamen, du er jo blevet spået en stor tegneseriekarriere de sidste 10 år?

Ja, man kan være lovende længe. Jeg vil nok gå i graven som et lovende talent.

Jeg har jo set andre ting du har liggende i skuffen, og du er jo faktisk helt urimeligt talentfuld. Du tegner jo meget bedre end det her, mand!

Ja, men jeg er også frygteligt doven. Og det besvarer faktisk også dit spørgsmål om, hvorfor man ikke har set noget til Thomas Nøhr de sidste 10-15 år: Fordi jeg ikke har lavet noget! Fordi jeg er en doven hund. Men uanset om jeg laver noget eller ej, så får jeg idéer hele tiden, og de presser sig på og fylder ad helvede til i kraniet. Så det er ren overlevelse at jeg laver tegneserier. Og med det tempo så...

Hvad bliver det næste?


Jeg havde tænkt at Elefantæg 3 var en god titel!

Hvad slags humor sætter du selv pris på?

Som lille holdt jeg meget af Storm P. Og så har Claus Deleuran været mit store forbillede, og det er skidetarveligt, at han er gået hen og er død. Det var et stort tab for branchen.

Hvad med tegnemæssigt?

Der er en fyr der hedder Yves Chaland, der tegner i det man kalder Marcinelle-stilen. Det er en stil man bl.a kan finde i de tidlige Splint & Co. som Franquin lavede. Han er én af dem der har påvirket mig. Og selv om man ikke skulle tro det, så holder jeg meget af Tintin. Og Jorges Zaffino, som tegner med en fed, grim pensel, og alting ser fantastisk lækkert ud. Men han laver ikke så meget. Herhjemme har vi så bl.a. Mårdøn Smet.

Ham havde du siddet på tegnestue med, ikke?

Jeg var medlem af noget der hed Tegneserieværkstedet i 1982-83 eller deromkring. Det var med Mårdøn Smet, Rune Kidde, Peter Kielland, Jonas Wagner, Trine Vester, Per Sanderhage og nogle andre. Det påvirkede mig jo selvfølgelig også i en eller anden retning. Men de ting fra dengang! Der er ikke noget at se. Jeg lavede et album, som skulle hedde "Idioternes kamp", som Teddy Kristiansen farvelagde. Det blev købt og betalt af Interpresse, men det blev aldrig udgivet. Det kan jeg nu godt forstå, det var noget værre lort.

Det har jeg da aldrig hørt om.

Næh, det er der jo ingen der har, ha ha!

48 sider i farver, som bare ligger på en eller anden støvet hylde et eller andet sted!?

Det var ikke helt færdigt farvelagt. Jeg nåede endda at lave 20 sider af fortsættelsen i layoutskitser.

Det må da være hårdt for sådan en ung knøs at sidde og bruge et år på et album, lave det helt færdigt, og så kommer det ingen vegne?

Tjae. Men så lavede jeg jo noget andet i stedet for. Noget andet end tegneserier.

I de næste 15 år, ja. Hvis du skulle finde andre grunde end din egen dovenskab, så kunne du jo faktisk beskylde Interpresse for at have knækket dine ambitioner på et tidligt tidspunkt.

Det kunne jeg godt. Det ville være løgn, men det kunne jeg godt for at få det bedre selv, ha ha ha!

I citerer en navngiven kulturminister på bagsiden af "Ane Uhraad & Co." for noget hun da vist aldrig har sagt! Er I ikke bange for at blive sagsøgt?

Nej, for vi bor ikke i USA, og vi ligger ikke under for politisk korrekthed. Nej, vi frygter intet!

Hvad med publikums hårde dom?

Indtil videre har jeg kun hørt ros, såeh... Jeg synes jo selv det er gudsbenådet... Det jo selvfølgelig løgn.

At det er gudsbenådet, eller at du synes det er det?


Det er noget fjolleri. Det er det jo.

Men det er lidt med vilje, er det ikke?

Det er tilsigtet.

Interviewet blev første gang bragt i tidsskriftet Strip! nr. 13, juni 2001