Magasinet Menneske

Magasinet Menneske er et nyt blad, der består af en blanding af tekster og tegneserier.

Alt materiale leveres af Boris Boll-Johansen, der mest er kendt som forfatter og leder af mp3-forlaget Klørkonge.dk. Derudover har han leveret en del illustrationer til blandt andet fagbøger, han er udlært typograf og tidligere elev på Kunstakademiet, og det er alle disse forskellige egenskaber, som han nu kombinerer i Magasinet Menneske.

Som titlen på magasinet antyder, er omdrejningspunktet "mennesket". Det udmønter sig i en række tekster om vores krop, vores sjælelige tilstand og konstellation, vores indbyrdes forhold (strækkende sig fra samfund til (for længst afsluttede) kæresterier) og mange andre ting. Emnet behandles frit, ind imellem så frit, at det er rimeligt at hævde, at det overordnede tema, mennesket, kun bliver honoreret, for så vidt tingene anskues gennem en menneskelig tilstedeværen. Kendere af Boris Boll-Johansens streg og tekster vil vide, at vi har at gøre med et humoristisk produkt, der pendler mellem det spidsfindige og det regelret absurde.

Magasinet Menneske rummer desuden en række satiriske kommentarer rettet mod forlagsverdenen og de litterære cirkler, fordi, som Boll-Johansen siger, "den slags er der vist for lidt af for tiden".
Ideologisk set lægger udgivelsen sig i forlængelse af de forsøg, der jævnthen popper op, og som håber at kunne trække det litterære væk fra det selvhøjtidelige.

Magasinet Menneske udkommer første gang d. 17. november i forbindelse med Bogforum 2007, og det er tanken, at der skal udkomme to-tre numre årligt.

Abonnement: 3 numre for i alt 140 kr. (inkl. forsendelse)

Bestil Magasinet Menneske ved at klikke her

Se uddrag fra Magasinet Menneske nr. 1 ved at klikke her

 
  Lagerliste:
 

Magasinet Menneske nr. 3
48 sider, kr. 49,50 kr. + forsendelse

Magasinet Menneske nr. 2

48 sider, kr. 49,50 kr. + forsendelse.

Magasinet Menneske nr. 1
48 sider, kr. 49,50 kr. + forsendelse.

 
 

 
Magasinet Menneske